Mind&Space

Tags | Hjemmeside design, Visuel identitet, Grafisk arbejde, Kommunikation, SoMe, Strategisk sparring, Google Verifikation & SEO

Projektet | Samarbejdet med Hildegunn Lyngfjell, grundlægger af Mind&Space, omfattede i første omgang en modernisering af det visuelle udtryk, oprydning i indhold og nye tekster til Mind&Space’s hjemmeside. Processen var kendetegnet af tæt dialog og løbende iterationer, for at skabe tryghed gennem processen og sikre det bedst mulige slutresultat.

Som et led i samarbejdet ydede jeg også strategisk sparring på kommunikationsstrategier og virksomhedsudvikling. Et af mine foreslag omfattede bl.a. at oprette en virksomhedsside på Linkedin.

Ekstra opgaver | Oprettelse af Mind&Space’s Linkedin og genaktivering samt modernisering af en underside, som Hildegunn havde bedt mig sætte på inaktiv i det første forløb.

Uddrag fra den nye hjemmeside

Testimonial

“Jeg har haft fornøjelsen af at have Nadja Bendix som samarbejdspartner, hvor hun har stået for at optimere min hjemmeside inkl. SEO, hvilket hun har løst til UG med kryds og slange.

Hun sørger for at du kan læne dig tilbage og have fuld tillid til processen. Hun fanger lynhurtigt essensen af hvad der giver værdi at formidle, både for mig som person, mit brand og virksomhed. Igennem hendes hurtige blik, sparring, systemer og struktur – bliver alt tilrettelagt, afstemt og implementeret i tæt dialog.

Hun tryller med ord og kommunikationsstrategier, som giver et godt flow og har samtidig blik for detaljer og æstetik. Hun er endvidere god til at dele sine meninger og kommer løbende med idéer og input til forbedringer. Nadja er pligtopfyldende, dygtig, serviceminded, menneskelig og nem at arbejde sammen med – en fantastisk person med hjerte på det rigtige sted.

Jeg giver hende mine varmeste anbefalinger!”

Hildegunn Lyngfjell
Ejer af Mind&Space

Hvem er Mind&Space?

Mind&Space er grundlagt af Hildegunn Lyngfjell i 2022. På baggrund af Hildegunns mange års erfaring og ekspertise, tilbyder hun bl.a. coaching og mentorforløb, konceptudvikling og strategisk rådgivning til private, iværksættere og virksomheder.

Dét der adskiller Hildegunn fra andre på hendes felt, er særligt hendes fokus på ‘mindset’ og ‘mennesket i proces’ som aktive udviklingsværktøjer. Hun også en knivskarp brobygger med øje for at finde de helt rigtige nøgleaktører til at realisere en målsætning.

Se hjemmesiden og læs mere om Mind&Space ved at klikke her.

Andre cases